Connie og Brian Munk ønskede at sikre virksomhedens fremtid ved at gennemføre et ejerskifte. Parret havde drevet virksomheden i 20 år, men da Connies helbred blev en udfordring, besluttede de at sælge til to erfarne medarbejdere, Tim Faldov og Jacob Olsen. Både køber og sælger ønskede et succesfuldt og gnidningsfrit ejerskifte, hvor finansieringen spillede en stor rolle.
Vi blev kontaktet for at assistere med kapitalfremskaffelsen og projektlede den komplekse proces, det kan være, når en virksomhed skal skifte ejer.
Med fokus på et letforståeligt ejerskifte for begge parter, trådte vi ind som finansiel rådgiver og projektleder og hjalp med at fremskaffe finansieringen til købet og facilitere de nødvendige dialoger.
Vi strukturerede processen og sørgede undervejs hele tiden for, at alle elementer var letforståelige. Vi præsenterede vores anbefalinger til det mest gunstige ejerskifte, og så var vi særligt involveret i dialogen med bankerne. Vi havde derudover også den løbende kontakt til revisor og advokat.
Vi sørgede for at skabe struktur og for, at Tim og Jacob fik en klar forståelse af alle økonomiske og juridiske aspekter, herunder værdifastsættelsen af virksomheden og forhandlinger med flere mulige banker.
Ejerskiftet blev gennemført i foråret 2024, og Tim Faldov og Jacob Olsen overtog styringen af M2W Entreprise efter en gnidningsfri proces.
Brian Munk fortsætter i virksomheden som en del af ledelsen samt overordnet ansvarlig for salg og projektledelse, hvilket sikrer en gnidningsfri overgang. De nye ejere ønsker at fastholde den høje kvalitet og service, som M2W er kendt for.
Vi opererer lokalt, med international rækkevidde og udsyn.
© 2025 Mkm – Designet af Aveo web&marketing