Finansiel rådgivning for landbrugsvirksomhed i vækst

Virksomhed:

Lauenborg 

Type:

Finansieringsoptimering

Rolle:

Finansiel rådgiver

Om virksomheden

Lauenborg er en landbrugsvirksomhed lidt uden for Rødding i Sydjylland med 400 malkekøer og 250 hektar jord. Landbruget drives af Kristian Kragelund, der i 2021 blev 3. generation på gården.

Behov

Kristian Kragelund kontaktede MKM, fordi han havde svært ved at gennemskue bankverdenen og alle de tilbud, de kom med.

Siden Kristian overtog familiegården i 2021, er Lauenborg blevet større, og han så en mulighed i at opnå en bedre pris og ikke mindst forhold på virksomhedens lån.

Vi følte os lidt som “den lille” imod de store banker. Vi havde brug for at få nogen med, der kunne hjælpe os med at gennemskue de tilbud, vi fik fra bankerne og tage over på forhandlinger.
Kristian Kragelund – ejer af Lauenborg

Løsning

Lauenborg ønskede at finde en ny finansiel samarbejdspartner, og vores opgave var at finde den skarpeste pris.

Vi startede samarbejdet med at lære Lauenborg og deres økonomi rigtigt godt at kende. Herefter udarbejdede vi materiale om virksomheden, som vi kunne bruge til at kontakte banker og indhente tilbud.

Vi fik frie tøjler til at afsøge og opsøge markedet, og vi stod for al kontakten til bankerne og de mulige samarbejdspartnere.

Det var vigtigt for Kristian, at vi overtog al kontakten for ham, så han kunne drive sit landbrug og passe sin hverdag på gården med ansatte.

Selvom det kan være en følsom ting at overlade sin økonomi til andre, så gjorde vi det med en stor ro og ikke mindst tillid. MKM er professionelle hele vejen rundt og i alt, de laver, og bankerne tog os langt mere seriøse, når vi havde MKM med.
Kristian Kragelund – ejer af Lauenborg

Resultat

Vi fandt en ny finansiel samarbejdspartner til Lauenborg, hvor vi fik forhandlet en god løsning på plads.

Med den nye løsning opnår Lauenborg en væsentlig årlig besparelse på finansieringsomkostninger, og de får optimeret deres finansieringsstruktur med en konvertering fra bankgæld til realkreditgæld.

Vi er kommet i mål med en rigtig god aftale, der betyder, at vi kommer til at spare penge, og at hele vores lånestruktur er optimeret. Derudover har vi fået ryddet op i “rodebutikken”, og tilsammen betyder det, at vi står mere robust til fremtiden.
Kristian Kragelund – ejer af Lauenborg

Kontaktoplysinger

Vi opererer lokalt, med international rækkevidde og udsyn.