Vi er passionerede omkring at gøre komplekse processer trygge, forståelige og værdiskabende.

Hos MKM har vi specialiseret os i at hjælpe dig som ejer, hvis du enten overvejer at sælge din virksomhed helt eller delvist, ser på potentielle opkøb, ønsker at fremskaffe ny kapital eller vil optimere dine nuværende finansielle forhold.

Vi har kombineret ekspertisen fra traditionel M&A og den finansielle sektor med en ambition om at være førende inden for faglig, værdiskabende og troværdig Corporate Finance-rådgivning i SMV-segmentet i Danmark. Vi har rådgivet både på købs- og salgssiden for ejerledere, kapitalfonde, corporates samt børsnoterede virksomheder og har en solid track record af vellykkede kapitaltilførsler og transaktioner. Vores erfaring spænder over en bred vifte af industrier – fra Tech og Software til Forbrugsvarer, Konsulentforretninger, Distributører, Life Science og Industrivirksomheder.

Vi prioriterer altid at være fleksible og tilgængelige, da vi ved, hvor vigtigt det er at være der, når virksomhedsejere og -ledere potentielt står over for de største beslutninger i deres karriere. Vi er derfor bevidste om, at komplekse processer skal gøres trygge og forståelige, og vi bestræber os altid på at leve op til den tillid, vi bliver vist. Alle sager forankres hos en partner, der dedikerer sig til den personlige og tætte rådgivning, som vi ved, der kræves.

Vi arbejder 100 % uafhængigt af øvrige rådgivere og finansielle institutioner, hvilket sikrer, at vi kan yde fuldstændig objektiv rådgivning med ét formål for øje – at skabe størst mulig værdi for dig som virksomhedsejer. Vi skræddersyr altid vores rådgivning efter de krav og ønsker, der stilles til opgaven. Vores vigtigste opgave er at finde den rette løsning for dig og din virksomhed, hvor pris, vilkår og kultur går op i en højere enhed. Afhængigt af opgavens omfang og karakter rådgiver vi enten på timebasis, som fast tilknyttet konsulent, via bestyrelsesposter og advisory boards eller på honorarbaserede vilkår afhængigt af vores fælles succes.